Artist in residence under Huskunstnerordningen
Tilskud til kunstnerhonorar for kommuner, der ønsker at have en kunstner/kunstnergruppe tilknyttet med det overordnede formål at fremme børn og unges møde med kunst.
Kunstområde: Tværgående, Arkitektur, Billedkunst, Scenekunst, Litteratur, Musik, Kunsthåndværk og design, Børn og unge, Film
Frist: 01.10.2026, kl. 14:00
Du kan først søge puljen en måned før fristen, og du skal være opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i puljebeskrivelsen og bilagsskabeloner frem til dagen, hvor puljen kan søges i Tilskudsportalen.
Vær opmærksom på, at du kan indsende din ansøgning indtil kl. 14:00 på dagen for ansøgningsfristen, men vi anbefaler, at du indsender i god tid.
Ansøgningsfrister i 2026: 3. marts og 1. oktober.
Hvem kan søge?
Kommuner i partnerskaber med professionelle kunstnere
Du kan søge tilskud til:
Kunstnerhonorar til en eller flere kunstnere
Forløb på min. 1 år og maks. 3 år
Det månedlige honorar skal stå i passende forhold til kunstnerens timeforbrug ved Artist in Residence-opholdet.
I Artist in Residence-forløb giver udvalget tilskud til dækning af honorar til den/de deltagende kunstnere med maks. 30.000 kr. pr. måned pr. kunstner.
Forudsætningen for at søge er:
at en kommunal forvaltning og en professionel kunstner/kunstnergruppe har etableret et partnerskab med det overordnede formål at fremme børn og unges møde med kunst
at kommunen formidler kontakt og inddrager relevante lokale institutioner og aktører i forløbet
Kommunen kan indgå samarbejde med en lokal eller en udefra kommende kunstner. Hvis kunstneren kommer udefra vil det være optimalt om kunstneren er lokal bosiddende i perioden, ifald kommunen kan stille egnet bolig til rådighed.
Inden et længerevarende Artist in Residence-forløb kan det overvejes at søge Huskunstnerordningen om modningsprojekter og efterfølgende om tilskud til, at forløbet kan sætte varige spor i kommunen.
Hvem kan ikke være afsender på ansøgningen?
Kunstnere
Kommunens lokale institutioner eller aktører
Du kan ikke søge tilskud til:
Dækning af udgifter til kunstnerens transport, ophold, studio/værksted, materialer, workshops, borgerinddragende aktiviteter med videre. Disse udgifter betales af kommunen eller finansieres gennem andre midler
Semesteransatte gæstelærere på folkeskoler, kulturskoler, grundkurser med flere
Hvis dit forløb alene fokuserer på børn og unge som primær målgruppe, og ikke har et strategisk fokus på at fremme børn og unges mødes med kunst i kommunen, kan du søge tilskud under Huskunstnerordningen
Økonomi
Udvalget råder over en samlet ramme på 21,8 mio. kr. årligt. Midlerne går både til ansøgninger til Artist in Residence under Huskunstnerordningen og til ansøgninger om projektforløb under Huskunstnerordningen.
I Artist in Residence-forløb yder udvalget tilskud til dækning af honorar til den/de deltagende kunstnere med maksimum 30.000 kroner pr. måned pr. kunstner. Det månedlige honorar skal stå i passende forhold til kunstnerens timeforbrug timeforbrug ved Artist in Residence-opholdet.
Vi henviser til, at du orienterer dig hos relevante fagforeninger med henblik på fastsættelse af kunstnerhonorar. Herunder med blik for opgavens omfang og tidsforløb.
Änderungsverlauf
First seen 29 Sept 2026, last checked 01 Oct 2026. 1 recorded version.
- 29 Sept 2026 · e85b5c63c2de