Udgivelse af musik og realisering af lydkunst
Tilskud til musikudgivelser af høj kunstnerisk kvalitet og lydkunstprojekter/installationer.
Kunstområde: Musik
Frist: 08.04.2027, kl. 14:00
Ansøgningsvejledningen opdateres og ansøgningsskemaet lægges på senest en måned før fristen. OBS: Der kan forekomme ændringer i ansøgningsfrist og/eller kriterier.
Hvem kan søge?
Enkeltpersoner, orkestre/ensembler/bands, projektgrupper, organisationer med flere
Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis dit projekt går på tværs af kunstarterne.
DU KAN SØGE PROJEKTTILSKUD TIL:
musikudgivelser og lydkunstprojekter/installationer
Du kan kun søge tilskud til projekter/værker, hvis:
projektet har et reelt samlet tilskudsbehov på minimum 50.000 kr.
værket tidligst udgives eller realiseres efter den 1. juni 2026
værket senest offentliggøres den 31. december 2027
lyd har en bærende rolle ved tværkunstneriske værker
Der ydes ikke tilskud til projekter, som udkommer på Dacapo Records, da udvalget allerede har prioriteret sin støtte til udgivelser på Dacapo Records gennem driftsstøtte til institutionen.
Du kan desuden ikke opnå tilskud til samme aktivitet fra andre af Projektstøtteudvalget for Musiks puljer (for eksempel 'Publikationer og anden musikformidling' eller 'Børn og unge – læringsmiljøer, talentudvikling og innovativ kunstpædagogik').
Økonomi
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Udbetaling
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du tilskud på:
100.000 kroner eller derunder bliver pengene udbetalt så tæt som muligt på den startdato, du har oplyst for din udgiftsperiode. Du bør derfor afstemme startdatoen for dit projekt med den dato, hvor dine første udgifter for projektet falder
over 100.000 kroner med en projektperiode længere end seks måneder, udbetaler vi pengene i rater.
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Historia zmian
First seen 29 Sept 2026, last checked 01 Oct 2026. 1 recorded version.
- 29 Sept 2026 · 02cbe74ba9ed