Kunsthåndværk- og designprojekter i Danmark og udlandet
Tilskud til projekter for og med dansk kunsthåndværk og design både i Danmark og udlandet.
Kunstområde: Kunsthåndværk og design
Frist: 01.03.2027, kl. 14:00
Bemærk, at ansøgningsfristen er tentativ og kan blive ændret.
Du kan først søge puljen en måned før fristen, og du skal være opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i puljebeskrivelsen frem til dagen, hvor puljen kan søges i tilskudsportalen.
Hvem kan søge?
Udvalget støtter kunsthåndværkere, designere, kuratorer, skribenter, formidlere, museer, gallerier og andre, der har interesse i at udvikle og fremme kunsthåndværk og design i Danmark og dansk kunsthåndværk og design i udlandet, gennem projekter.
Læs mere om, hvordan udvalget karakteriserer et projekt i afsnittet ”Hvad er formålet med ordningen”.
Eksempler på projekter, som udvalget kan støtte:
Udstillings- og formidlingsprojekter, herunder udstillingsrækker eller årsprogrammer, der involverer nulevende kunsthåndværkere- og designeres værker i Danmark og/eller i udlandet
Residencies samt arbejds- og udvekslingsophold
Produktion af værker
Projekter, der viser et æstetisk potentiale og en stærk forståelse for håndværk, materialer og sanselighed og projekter, som er centreret omkring konkrete designløsninger på specifikke problemer eller projekter af mere immateriel eller kritisk karakter.
Præsentation og alle former for formidling (mundtlig, skriftlig, visuel, digital og trykt) af nulevende danske kunsthåndværkeres og designeres arbejde over for et relevant publikum, herunder tilskud til rejse og ophold i forbindelse med konkrete udstillinger og opgaver
Redaktionel indholdsproduktion til forskellige medier: anmeldelser, artikler, formidling af akademiske forskningsprojekter med videre.
Her kan du læse mere om hvad du skal gøre, hvis dit projekt går på tværs af kunstarterne.
Du kan ikke søge tilskud til:
Aktiviteter, som er afsluttet inden ansøgningsfristen
Deciderede uddannelsesforløb
Projekter, som udvalget allerede har støttet
Virksomheders drift og kapitalinvesteringer
Udgifter fra tidligere kalenderår. Dvs. kun udgifter fra enten samme eller kommende kalenderår, kan skrives ind i det ansøgte budget
Økonomi
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Change history
First seen 29 Sept 2026, last checked 01 Oct 2026. 1 recorded version.
- 29 Sept 2026 · 19d5d5d6bd4e